Reykjadalur

Det er søndag og udflugtsdag, så alle smørrer hver sin matpakke til at ta’ med på turen.

Gudjon sidder bag rettet i den store bus og kører os roligt afsted. Vi kan se langt udover det forrevne islanske landskab, der omgives af høje sneklædte bjerge. Bjergene ligesom ligger der,som store væsner og venter. Inden længe standser bussen med et kæmpe suk, da bremserne luftes ud og døren går op.

En lille grusvej bevæger sig opad, og vi kan se røg stige op længere fremme. Det er et stort hul i jorden, hvar alt bobler op med grådt mudder. Det koger løs som en anden gryde fyldt med chokolade. Tænk at være så tæt på...ja jordens indre.

Kaj og jeg kommer bagved og må gå ekstra til på den stejle stigning. Puh ha for filen, hvor bliver jeg for pustet. Det går op for mig, jeg må ligesom finde min egen rytme at gå i, og pludselig bliver det til en dans mellem mit åndedrat og mine skridt. Jeg ser bjergstien sno sig opad og nogle af de andre forsvinde over en bjergkam..  der er åbenbart et stykke vej endnu.

Inden længe indhenter vi de finske piger og Malena fra DK som har sat sig for at nyde udsigten. Det er fortryllende, vi ser ned i slugter og gang på gang kommer smelte vand løbende og danner blodåre i landskabet. Nogle steder er der så mudret at vi støtter hinanden for ikke at glide og falde.

Vi ser søjler af damp for ude og tror vi er fremme ved den varme kilde vi sku bade i, men atter er det kogende svovlmudder som hylder os ind i en tåge, så vi pludselig kun se siluetter af hinanden og i næste øjeblik bliver hel opslugt og nærmest forsvinder. Dog går der ikke lang tid før vi er fremme og vi kan sænke os i det varme vand.

Jeg lå længe med lukkede øjne og mærkede hvordan strømmen gyngede mig fra side til side, mens vandet brusede mellem stenene. Jeg sank dybere og dybere i en forunderlig tilstand. Det var som om jeg blev opslugt af bjergene og naturen omkring mig, som om jeg lå inde i maven på moder jord for en stund.. og følte alt var såre godt.

Island åh Island!!!

Det var som om jeg blev født på ny og nærmest fløj hjem i køkkenet hvor Gudjon bagte pizzaer til os. Jeg boblede af glæde og måtte spille længe på harmonikaen. Folk dansede omkring mig, mens de fejede gulvet og vaskede op…og solen var stadig på himlen, selvom det var ved at være sengetid.

I taknemmelighed, Margit

Photographs by Anders